CS2AstralisFaZe

Overlevelseskamp venter: Astralis skal slå karrigan for at undgå tidlig exit

Astralis møder karrigan og FaZe i en afgørende overlevelseskamp ved ESL Pro League Season 22, hvor nederlag betyder øjeblikkelig exit fra turneringen.

5. oktober 2025 kl. 20.01Esport House
Overlevelseskamp venter: Astralis skal slå karrigan for at undgå tidlig exit

Det danske stjerneflag Astralis står med ryggen mod muren i Stockholm.

Efter skuffende nederlag til både Falcons og Aurora befinder det firedobbelte Major-vindende hold sig i den farlige 0-2 gruppe ved ESL Pro League Season 22, hvor kun sejr kan redde dem fra en ydmygende tidlig exit.Modstanderen er ingen ringere end FaZe Clan med den danske legende karrigan i spidsen - et opgør der lover drama, når device møder sin tidligere holdkammerat i en vind-eller-forsvind-situation mandag klokken 15:30.

For karrigan og FaZe er situationen lige så desperat, efter de måtte forfeite deres første kamp og søndag aften faldt til 3DMAX.Der er dog grund til optimisme i den danske lejr.

Astralis har nemlig haft overtaget i 2025-duellerne mod FaZe, hvor de har vundet to ud af tre opgør på tværs af PGL Bukarest, BLAST Open Lissabon og PGL Cluj-Napoca.

Særligt på Ancient har det danske mandskab domineret totalt og vundet begge gange, de har mødt karrigans tropper på mappet.Med både Inferno og Ancient som stærke kort i baghånden skal Astralis nu bevise, at Danish Dynamite stadig har krudt i patronerne.

For taberen af mandagens opgør er drømmen om ESL Pro League-glory definitivt slut - og for Astralis kan det blive endnu en sæson, hvor forventningerne ikke bliver indfriet.

Relaterede emner

#Astralis#FaZe
Henter kommentarer...