Det var ikke den start, Danish Dynamite havde håbet på ved PGL Masters Bukarest.
Astralis med Staehr i spidsen måtte søndag aften se sig slået 0-2 af det ukrainske B8-mandskab i deres åbningskamp, hvilket sender dem direkte ned i turneringens 0-1-bracket.Nu venter en afgørende eliminationskamp mod brasilianske MIBR mandag aften klokken 18:00.
De grønne brasilianer befinder sig i samme prekære situation efter et 1-2 nederlag til BetBoom, så begge hold kæmper for at undgå en tidlig exit fra den rumænske hovedstad.Astralis går ind til opgøret som favoritter med odds på 1.49, mens MIBR har odds på 2.44 - et klart tegn på, at bookmakerne stadig har tiltro til den danske organisations kvaliteter på trods af den skuffende åbning.Før Astralis træder på scenen, skal flere danske interesser i aktion.
Om morgenen mødes Tauson og GamerLegion med paiN Gaming, mens NIP med deres danske profiler til middag tager kampen op mod SAW.
Samtidig skal blameF og fnatic op imod FlyQuest.Turneringsformatet betyder, at de første hold først sikrer sig slutspilspladser på tirsdag, hvor eliminationerne også for alvor begynder.
For Astralis handler det nu om at vise den klasse og erfaring, der tidligere har gjort dem til verdens bedste CS-hold.
