Drama i det danske Astralis-lejr! Nicolai 'device' Reedtz måtte i sidste øjeblik trække sig fra holdets livsvigtige elimineringskamp mod Aurora efter at være blevet ramt af madforgiftning.
I stedet måtte træner ruggah springe ind som nødløsning på serveren.Den tidligere verdensstjerne forklarede selv situationen på X (tidligere Twitter): "Bare for at afklare, så har jeg madforgiftning og kørte til studiet med holdet, men jeg er ikke stoppet med at kaste op endnu.
Vamos ruggah og tak til PGL's sundhedspersonale, som forsyner alle midler, sådan at jeg kan komme mig hurtigt."Beslutningen om at erstatte device blev taget få minutter før kampstart, hvilket bekræfter de tidligere rygter om dramatik bag kulisserne.
Trods den akutte situation viste Astralis kampgejst og tog det første map mod Aurora med ruggah bag riflen.Men det danske holds kamp for overlevelse blev ikke lettere.
Efter en lovende 5-0 start på Train kollapsede Astralis og måtte se Aurora udligne til 1-1.
Nu skal alt afgøres på det afgørende tredje map, Mirage, hvor Danish Dynamite kæmper for at holde liv i deres turnering uden deres stjerneAWP'er.
