Med 18 kampe på bagen for hvert hold er den 30. sæson af AceZone 1.
Division nu officielt afsluttet.
Grundspillet har budt på drama, overraskelser og afgørende øjeblikke, der har formet tabellen og bestemt holdenes skæbne for den kommende tid.Prestige Academy havde allerede cementeret førstepladsen inden dagens kampe og kunne derfor se roligt til, mens de afgav point til Invicta.
Deres dominans gennem sæsonen har været imponerende og efterlader ingen tvivl om, hvem der var det stærkeste hold i denne omgang.Kampen om andenpladsen blev derimod afgjort i dramatisk stil.
Sashi Academy formåede at holde deres konkurrenter på afstand med en nervepirrende sejr i overtid mod AaB Apex.
Denne afgørende sejr sikrer dem nu et oprykningsopgør mod Linx Legacy, som venter i den kommende uge.For flere hold er sæsonen endt med stabilitet i divisionen.
AaB kan glæde sig over at beholde begge deres mandskaber i 1. divisionen, mens både Invicta og Gløderne også har sikret deres pladser til næste sæson.I den anden ende af tabellen venter der dog udfordringer.
Nemesis Junior og GLHF står nu overfor relegationskampe mod ambitiøse hold fra 2. divisionerne, hvor de skal kæmpe for at bevare deres status.
For Future Gaming og Ølgod Efterskole 1 er dommen desværre allerede faldet - de to hold må tage afsked med 1. divisionen.
